Sunde snacks 

  
På vores kærestetur til London, var  der på alle måde fokus på Valentin, selvom han blev passet hjemme af mormor og morfar. Jeg fik shoppet rigtig meget fint til ham, både af legetøj, sommertøj og snacks til ham. 

Jeg er tit på udkig efter lækre sunde snacks til Valentin og ærligt talt synes jeg udvalget er ret kedeligt. Det ender altid med figenstænger, lidt rosiner eller havrekiks. I London var vi i et stort supermarked, Waitrose, hvor de havde et stort udvalg af snacks til børn. Det var så appellerende og lækkert at se på. Jeg havde lyst til at købe hele rækken af lækkerier. Jeg fik købt snacks der ikke indeholdt andet end rigtig frugt – helt fri for kunstige midler. Emballagen er så børnevenlig og ved første øjekast ligner det slik og ser meget usundt ud. Det gode ved det hele er, at det slet ikke er dyrt. Hvorfor er det lige vi ikke har lige så stort udvalg i Danmark? Desuden havde også Ellas kitchen til under halvpris af hvad vi giver her i Danmark. 

   

Den første filmpremiere 

Her ses en meget spændt og stolt dreng på 2,5 år. Sidste weekend var han inviteret til sin allerførste filmpremiere og han talte om det flere dage op til. Det er åbenbart meget store sager for en lille dreng, at der bliver serveret både sodavand, popcorn og så bliver der endda vist en film med løver. Vi havde forinden forberedt på hvordan det ville være, så han ikke fik sig en alt for stor overraskelse, når han sad inde i en mørk biografsal med så mange mennesker. Det er jo aldrig til at vide hvordan de små kan reagere på nye oplevelser. Men efter min mening klarede han det bare så fint!
Vi ankom til Falconer bio sammen med en masse andre bloggere. Valentin blev tjekket af i døren og fik udleveret en fin løvemaske. Der var en masse hyggelige arrangementer i ventetiden op til filmen. Hvor der var muligheder for at blive malet som en løve i ansigtet eller sidde og farvelægge tegninger. Vi var der lige knap en halv time inden filmen startede, havde vi været der for tidligt var han nok blevet utålmodig.
Det var faktisk et kæmpe hit at de i Falconer bio har sofasæder på de bagerste pladser, det gjorde at Valentin kunne sidde i mellem os, som han synes var så hyggeligt og der var endda super god udsyn til skærmen påtrods af hans lille størrelse.
Selve filmen “Løvernes Garde” får premiere på Disney Junior d.25.3 kl.17.30. Filmen varer i 45 min. hvilket var en helt perfekt længde for en 2,5årig dreng. Jeg havde egentlig lidt frygtet at han ikke kunne sidde så længe, men det var slet ikke et problem – sofasæderne var også et stort hjælp. Han fulgte med under hele filmen og var så underholdt. Han har nu i flere dage snakket om filmen og plakaten han også fik med hjem har været et hit til at minde ham om filmen. Selvom vi ikke er hjemme i påsken, så vil vi klart finde ud af om ikke vi kan finde en dag hvor den er på TV. Den er bare så sjov for alle aldre, og os som kender til Løvernes konge synes også den var god.

VRS fashion til de små

   
For noget tid siden var vi så heldige at få lov til at vælge noget tøj fra VRS mærket til Valentin. Jeg kender godt mærket fra tidligere, og Valentin har også tidligere haft mange bodystockings derfra og anset basis. Vi har valgt rigtig mange dele som er meget praktiske til hverdag og som er fantastisk til vuggestuen. Prisen er rigtig overkommelig hvilket også er ret vigtigt for mig, når V ikke er ældre. Hans tøj bliver hurtigt skiftet ud fordi han vokser som udkrudt. Plus så har jeg det heller ikke så dårligt med det hvis han kommer hjem med pletter fra vuggestuens leg eller frokostmåltider. Børn skal have lov til at lege og blive lidt beskidte. Vi har både valgt et joggingsæt til weekendernes hygge, jeans til leg i vuggestuen og sweatshirt til casual brug. Alle dele er til under 100kr per stk, hvilket jeg synes er ret overkommelig også for pengepungen. 

   

Bisgaard sko

   
 

Valentins små fødder vokser bare med kanonfart. Vi har gang i så mange par sko herhjemme. Det er lige før at den bette mand ejer flere sko end moderen gør. Det ærgerlige ved de små fødder er, at skoene når slet ikke at blive brugt særlig meget eller slidt før de er i næste størrelse. 

Når det kommer til fodtøj er jeg meget bevidst om at han får de helt rigtige sko på, lavet af materialer der er rare og gode for de små fødder. Vi har altid haft sko af mærkerne Angulus, Ecco og Bisgaard – de laver allesammen vildt gode og holdbare sko, der ikke er lavet i kunstige materialer. Og det næst vigtigste er jo også at de er lækre at se på. Selv om Valentin kun er 2,5 år må man godt se godt ud. 

For noget tid siden var jeg inviteret ind for at kigge på foråret 2016 kollektion hos Bisgaard sko. Flere borde var fyldt med en så lækker kollektion af sko til både drenge og piger. Jeg synes virkelig at der var mange flotte styles, og jeg har også fået et godt øje til et par lækre blå sandaler i ruskind som Valentin må have til sommeren. Det er faktisk de eneste par sko han mangler i den nærmeste fremtid. Ellers har han til foråret fået et par flotte brune læderstøvler fra Bisgaard, som vi tager i brug lige så snart vinteren er ovre og det må den forresten gerne være snart. 
Produkterne er sponseret af Bisgaard men holdningerne er mine egne

Sygdom hos de små

  Øv det er bare altså så ærgerligt, at se sit barn være syg. Valentin er lige blevet helt rask efter en uge hvor han har været syg og været hjemme hhv. med os og med mormor og morfar. Det er bare så typisk, at denne årstid bare bringer rigtig meget sygdom med sig. Sidste år da vi skulle ud og rejse to uger til Hong Kong, var Valentin også syg lige op til og blev faktisk først kun helt rask på ferien. Man kan vist efter at have prøvet det to gange nu, godt kalde det for den årlige influenza. Hvis bare den kun holder sig til den ene gang om året, er det fint med mig. Han blev dog lige lidt frisk til at kunne tage i vuggestuen forklædt som spiderman.

Egentlig så lyder det som en generelt tendens, at der er rigtig meget sygdom for tiden, ikke kun blandt børn. Jeg har også selv været helt mast, nok efter at være blevet smittet af Valentin. Det lyder på mange, at de også har haft børn der har været syge med de samme symptomer og selvfølgelig skal det ramme de små stakler. Han er heldigvis ved rimelig godt mod når han er syg, dog en smule pylret, hvor han godt kan lide at hænge på mor. Det skal der i min optik også være plads til, når man er syg. Ellers har den stået på ca. nul appetit og rigtig meget iPad på sofaen. Heldigvis er det kun en meget lille smule hoste der er tilbage, ellers render han rundt som han plejer i fuld galop og appetitten er da også vendt retur. Der er heller ikke noget værre end at observere dem helt slappe og samtidig gider de ikke spise, det er ikke nemt at tale et lille barn på to til fornuft. Vi kender det vist også godt selv fra når vi er syge, der er ikke meget mad man har lyst til. Nu krydser vi fingre for, at der ikke længere er noget sygdom det næste meget lange stykke tid.

Finally – ufrivillig pause

Efter ca.2 måneder er vi oppe og køre igen på bloggen! Det er så rart at der igen er hul igennem på linjen. Til de hurtige, kan I måske se at bloggen ikke længere er hos Petit Podium men derimod hos Bloggers Delight. Her hygger vi os sammen med de andre Mommy bloggers. At rykke fra den ene platform til den anden har betydet, at vi har ligget stille i noget tid. Jeg må indrømme at det har kriblet lidt i fingre for at få denne børneblog op og køre igen. Der ligger nu en lang liste af emner, som jeg vil blogge om, men det kommer til at tage noget tid at formidle det hele ud til jer. Lige nu vil jeg bare nyde at jeg er online igen og hilse på jer nye læsere.

Valentin er efter at have været syg hele ugen sendt afsted i dag som Spiderman. Han var ikke med sidste år, da vi har i Hong Kong på det tidspunkt. Det bliver derfor allerførste gang, at han skal opleve en fastelavn og hvad det vil sige, at slå katten af tønden. Han har været helt stolt over at få en Spiderman kostume på. Det må nok være den superhelt som han ser mest op til lige nu. Han kan efterhånden alle Marvel seriernes heltefigurer. Han er godt nok en rigtig dreng på det område!

Jakken på billedet er fra Zara, som jeg fandt på udsalget, det er en skøn blanding af uld og så er den tyk foret indvendig. Så herligt! Men størrelserne på Zaras jakker er meget små, den har har på nu er en størrelse 5 år og hans gule vinterjakke er en størrelse 4 år.

   

Terrible-two og separationsangst?

v

Jeg havde egentlig aldrig troet, at de to ting ville passere vores vej. Valentin har aldrig egentlig passet ind i de klicheer som man tit har om børn, hans tigerspring har også været ret milde. Alt i alt har vi faktisk været meget heldig med ham. Men for nogle dage siden startede det altså, og her er vi altså bare ikke i tvivl. Vi har formået at få separationsangst fra mor samt terrible-two oveni hinanden. Jeg ved ikke om det er fordi han ved, at jeg skal på forretningsrejse den næste uges tid og derfor er ekstra clingy. Men han er simpelthen ikke meget for at jeg skal forlade ham i vuggestuen og det er også helst mig der skal putte, selvom det nu er far der gør det for det meste. Han kan blive helt ked af det hvis jeg smutter ud af lokalet hvor han ikke kan se mig. Jeg synes det er ret sent at han får denne angst for at jeg smutter fra ham. Han har ellers aldrig været således, og plejer egentlig også bare at vinke, når vi fx efterlader ham med hans bedsteforældre. Jeg håber og krydser for at det bare er en fase og at det ikke er fordi han inderst inde tror jeg vil forlade ham.

Derudover så tester han vores grænser rimelig meget, ordet terrible-two er ikke opfundet uden grund. Vi har opdraget en rimelig viljestærk dreng der ved hvad han vil. Det kommer til at gå udover både os og ham. Så hvis der er noget der ikke lige passer manden bliver han så gal. De kloge hoveder siger, at det nok bare er en fase. Det håber vi at de har ret i. Det lyder meget negativt, men jeg tænker vel at det er de fleste forældre der går igennem det her. Lige meget hvad vil han stadig være vores lille elskede mus – men lille skat, skal vi ikke bare aftale, at denne fase springer du meget hurtig over?

Redgreen kids kollektion – drenge

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har været på udkig efter tøj til Valentin til juledagene. Vi holder komsammen både juleaften og de to efterfølgende dage også – tour de familie. Det betyder at vi får set rigtig meget af familien på de få dage, og dertil hører det jo med sig, at man skal gøre lidt mere ud af sig selv. Især i højtider synes jeg man skal klæde sig lækkert ud og det er næsten et must at have nyt tøj på til dagen. Man skal vel have en anledning til at købe nyt tøj 😉 Jeg har ikke selv været ude og investere i noget til mig selv endnu, for når man får barn er det barnet der lige kommer i første række.

Hans sæt er i hus, ikke bare et men to sæt til dagene. Jeg er stor fortaler af klassisk tøj og tøj af høj kvalitet. Jeg synes det er så tydeligt at se om det er god kvalitet eller ej. Hellere give lidt mere for tøjet og vide at det holder i længere tid.
Til dagene har Valentin to strik fra Redgreens nye kidskollektion. En striktrøje med Anker i mørkeblå tænker vil være ret fint med et par chinos til og cardiganen i samme farve vil jeg bruge sammen med en fin skjorte – find drengestrikkene her. Jakken venter vi med at tage i brug til foråret, den type jakke har jeg haft et godt øje til længe. Den er så klassisk og evig brugbar. Størrelsen på jakkerne er lidt små, lige nu bruger Valentin en str.98 men hvis vi skal vente med at tage den i brug til foråret, så er vi nok oppe i en str.104. Se drengejakkerne her.

Redgreen har så mange lækre styles i maritime og klassiske udtryk – lige min stil. Kids kollektionen findes både til drenge og piger, som starter fra str.92. Det er et thumbs up herfra til deres nye Kids kollektion.

redgreen3

Tøjet er sponseret af Redgreen men holdninger er mine egne. 

Urtekram til hele familien

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Siden jeg har fået Valentin, så er jeg begyndt at gå lidt mere op i de midler som bliver brugt i produkterne.Det gælder sådan set både produkter som jeg smører på ham og også hvad jeg giver ham at spise. Jeg prøver så vidt muligt, at undgå produkter der indeholder e-numre, alt der er forarbejdet – det er selvfølgelig meget svært at undgå disse ting, men jeg kan være så forsigtig som jeg nu kan uden at være hys.
Jeg bruger fx. kun altid produkter uden parfume til at bade Valentin med og til at smøre hans krop og ansigt. Der er ingen grund til at jeg allerede i denne alder propper en masse på ham, det skal han nok selv sørge for når han kommer i teenage-alderen med parfume og voks i håret. Heldigvis er det jo blevet så nemt, og overkommeligt prismæssigt at kunne være mere påpasselig med produkterne. Jeg synes vi er ret gode til det her i Danmark at fokusere netop på de økologiske produkter. Urtekram er et af de mærker som vi handler meget af men indtil videre har vi dog ikke testet deres hudpleje. Det har vi så fået fornøjelsen af nu. I serien er der til hele familien, både voksne og børn. Deres shampoo og spray balsam virker utrolig lækkert og dufter skønt. Den tror jeg Valentin får lov til at afprøve i aften til hans bad.

   

Balancecykel til en 2-årig

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Til Valentins 2-års fødselsdag fik han sig en løbecykel, fordi vi havde set at han i vuggestuen fløj rundt på dem. Han er virkelig god på dem, og jeg undrer mig lidt over de små børns mod. I dag på vej i Torvehallerne så vi en lille tre-årig dreng med et skateboard. Man kunne sagtens se at den ikke var fremmed for ham, og han løb da også afsted på den med den under fødderne. Så vildt og al respekt til børns vilje til at lære noget nyt.

Vi valgte den røde farve fordi der var lidt ræs over den. Alle de andre drenge har dem i lyseblå, så vi syntes at det var et godt alternativ til alle de andres. Denne her er en 10″ som faktisk er lige en tand for stor til ham, selvom han faktisk er ret høj af sin alder. Der går måske lige et par måneder før han er helt tryg ved den, som han er ved dem nede i vuggestuen der er lidt lavere. Men den er ret smart fordi den kan justeres i sædet så han vil kunne passe den de næste par år frem. Selvfølgelig skulle han også lige have en cykelhjelm med, det hører jo med sig. Med den fart de kan komme løbende på tør jeg ikke andet end at give ham hjelm på.

Begge dele er købt hos www.lekmer.dk

bObles fan og nye lanceringer

IMG_0082 (3)

IMG_0094 (2)

I sidste uge var vi til lancering af bObles nyheder. Som er en donut i kæmpe størrelse – I kan se den i baggrunden, hvor stor den er ift. Valentin. Den er mega sej og ret så sjov for en lille fyr i den størrelse. Han triller rundt med den, eller næsten omvendt, den triller med ham. Og så bruger han den til at sidde på eller hoppe fra (modige fyr). Den anden ting som er en nyhed er en indsats med reb til bObles donut, så man kan transformere sin donut om til en gynge. Det er ret simpelt, man piller bare midter delen ud af bObles og indsættet gynge-kittet. Så har man en gynge der kan klare helt op til 80kg. Det er er smart og sjov måde at bruge sine donuts på.
Den store donut koster 599kr og gynge indsatsen 269kr – begge dele kan købes på bObles hjemmeside.

Valentin er ret stor fan af bObles og første gang han faktisk stiftede bekendtskab med dem, var til et event med Hilton som i samarbejde med bObles havde lavet et legerum i deres hotel. Her var V kun 2 måneder gammel, altså det var hans allerførste event og her fik han også sin allerførste bObles dyr, som er en skildpadde. Den er han stadig meget glad for og har flere af dem. Han anvender alle sine figurer til at bygge bane med, som han så hopper rundt på. Fantasien fejler i hvert fald ikke noget.

En knap så lille dreng mere

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tænk i morgen så fylder Valentin hele to år. For to år siden sad jeg på sofaen og vidste ikke hvad der ventede mig i løbet af natten. En nat hvor jeg ikke fik meget søvn. Kl.02 begyndte veerne nemlig at komme og jeg var på ingen måde i tvivl. Der gik dog en del timer før han blev født. Det er nemlig i morgen kl.17:36 at det er to år siden at min lille dreng kom til verden. Jeg er som alle mødre hammerstolt at mit lille afkom. Han havde en brag af en fødselsdagsfest i lørdags, hvor han hoppede og dansede rundt. Han var altså bare herlig at have med. Han var på ingen måde sky og legede med alle. Jeg kan mærke at på de sidste få måneder, der har han udviklet sig så meget. Han kan bare så mange ting selv, og har ganske vidst også en mening om mange ting.

Han er helt fascineret af køretøjer, så fødselsdagen har blandt andet budt på en løbecykel og en stor arbejdsbil – begge dele faldt i god jord.

Fødselsdagssættet Valentin har på er fra Pomp De Lux og skjorten fra Burberry.